fbpx

Økonomi

Skolepenge

Prisen for et efterskoleophold afhænger af forskellige faktorer. I kan regne ud, hvad det koster for netop jeres familie at sende et barn på efterskole. Få at få et overblik over hvad I ca. skal betale i skolepenge, kan i via Efterskoleforeningens beregningsmodul blive klogere.

BEREGN prisen – HER
Diverse

Når I har betalt de aftalte skolepenge, kan I til gengæld regne med at der ikke umiddelbart er flere udgifter knyttet til efterskoleopholdet på Kildevæld, da alle udgifter til materialer, rejser osv. er inkluderet i skolepengene.

Selvfølgelig skal I sørge for at betale udgifterne til ud- og hjemrejser, samt lommepenge til jeres søn el. datter, men her er det måske en mulighed at gøre den kommende elev medansvarlig for at spare op til sine lommepenge, ved f.eks. at få et eftermiddagsjob el. lign.

Som en del af skolepengene får alle elever udleveret et lækkert sportssæt, så alle elever har en ens sportsdragt ved stævner o.lign.

Ud over ovennævnte vil der hvert år være en mulighed for at købe hættetrøjer, skitøj m.m. Dette er naturligvis et frivilligt tilbud.

Har du spørgsmål omkring økonomien er du meget velkommen til at ringe til os.

 

Tilmeldingsgebyr

Første betaling er et tilmeldingsgebyr på kr. 2.000,-  som dækker det administrative arbejde med optagelse og indskrivning af eleven. Da beløbet samtidig er jeres sikkerhed for at I har reserveret en plads på Kildevæld, vil beløbet ikke blive tilbagebetalt, hvis I af en eller anden grund ikke alligevel ønsker pladsen. Tilmeldingsgebyret er ud over skolepengene.

Afbrydelsesgebyr

Ved afbrydelse af efterskoleopholdet i utide koster det kr. 4.000,- i afbrydelsesgebyr. Beløbet dækker det slip der opstår i skolepengebetalingen, indtil vi får en ny elev ind på den ledige plads.

I situationer hvor en elev på skolens foranledning bliver sendt hjem, for bevidst overtrædelse af skolens grundlæggende regelsæt, vil der ligeledes blive opkrævet afbrydelsesgebyr på kr. 4.000,-.

Ekstra 10. klasse

Som 10. klasse elev tilbyder vi enten

Team Wonder – rejsen går til USA bl.a. Los Angeles, Arizona, Joshua Tree, Las Vegas – ekstra skolepenge: kr. 10.000,-

Team Believe – alternativ skoleskema med Reach Out, Nødhjælp og “On a mission”-rejser til England, Rumænien og Indien – ekstra skolepenge: kr. 10.000,-

 

Bank

Sydbank
Reg-nr. 7040
Kontonr. 000 128 0931