fbpx

Den, der spejder efter det bedste i andre, og som forsøger at fremelske det, vinder tillid og respekt

Ordsprogenes Bog kap. 11 vers 27

glade elever

Fordelt på 2-, 3- eller 4-mandsværelser. Alle skolens værelser er lækre og har en høj standard.

Engagerede medarbejdere

Vi underviser i alt lige fra boglige fag som dansk, matematik, biologi og fysik, til de mere udfoldelsesrige fag som fodbold, dans og e-sport.

Stykker frugt

bliver der i gennemsnit spist på en uge.
På Kildevæld har vi primært økologisk frugt og vi tilstræber at den mad vi serverer så vidt muligt også er lavet på økologiske råvarer.

Efterskolen Kildevæld

Vi er en kristen skole, som brænder for at give hver eneste elev et fantastisk efterskoleår, hvor de vil opleve en masse fællesskab, livsglæde og spændende udfordringer.
Skolen bygger på en positiv og glad kristendom, udtrykt gennem livsførelse, omgangstone og lovsang.

Vi er en faglig skole, som via engagerede lærere og niveaudeling i hovedfagene, tilstræber at give den enkelte elev, det bedst mulige udbytte af sin skolegang.
På skolen kan du vælge en række spændende valgfag inden for sport, musik, dans, teater og kreativitet.
Skolen ligger centralt i Kolding, med gode og moderne fysiske rammer.

Hvem er vi?

Mød nogle af vores medarbejdere, som du vil støde på i løbet af din hverdag på skolen.

Jytte Høffner

Køkkenleder
Jeg arbejder dagligt på at vi får sund og lækker mad på skolen - både til hverdag og fest. Privat er jeg gift med Hans Jørgen og i min fritid elsker jeg at cykle langt, at stå på ski samt at læse gode bøger.

Christina Kristensen

Underviser i dansk
Jeg elsker Netflix, kunstige negle, dans og party, Pepsi Max og Zumba. Mit største ønske en nøglefri efterskole… Jeg er gift med David og har to børn.

Therese Eichenwald

Underviser i engelsk, solosang og lovsang
Passioneret lovsangsleder på skolen og i Kirkeibyen. Aktiv på fodboldbanen og altid klar på en tur i naturen.

Ingelise Frandsen

Køkkenassistent
Jeg kan godt lide at køre en tur ud i det blå. Elsker arbejdet med teenagere på efterskolen og at lave lækker mad til skolen hver dag.

Jørgen Rasmussen

Underviser i matematik og naturvidenskab
Jeg har altid haft det sjovt på Kildevæld og glæder mig over hver eneste arbejdsdag. Lærte at tale fynsk i mine unge år og elsker naturvidenskab og at formidle dette til eleverne.

Bo Windfeld

Køkkenmedhjælper
Jeg nyder hver en dag på efterskolen og elsker en hverdag med en masse teenagere. Det bedste i verden er fodbold og god musik.

Miriam Pahl

Underviser i tysk
Jeg elsker sprog, at spille klaver og at rejse sammen med sin familie. Jeg er fra Tyskland, gift med Philip fra Schweiz/Danmark og har 3 skønne børn.

Henrik Aagaard

Pedel og bygningsansvarlig
Jeg holder af livet med teenagere. Derfor har jeg også fast vagt på skolen sammen med Lone, som jeg er gift med. Nyder at være sammen med mine børn, elsker at løbe og rejse.

Lone Aagaard

Underviser i dansk og engelsk
Jeg er kreativ, kan godt lide at sy og så er jeg vild med at rejse. Jeg holder meget af dansk litteratur. I min fritid fylder familie, venner og en god løbetur. Jeg er gift med Henrik og har 4 børn.

Bjarke Dahl

Underviser i idræt, tysk og sportsvalgfag
Jeg elsker at udfordre eleverne i forskellige spil, sportsgrene og er stadig ubesejret i armlægning. Har ”Farhumor” og griner af egne jokes. Jeg er gift med Dorte og har to piger.

Jacob Rosing Møller

Forretningsfører
Når du ringer til skolen er det typisk mig du får fat i. Jeg er skolens administrative nørd og skibums med fair for tal og teenagere. I min fritid er jeg løbetræner i den lokale atletikklub.

Daniel Eichenwald

Underviser i musik, historie og kulturfag
Jeg er vild med mit job og mine elever! Musik fylder meget, også i min fritid. Derudover kan jeg godt kan li’ at spille en god fodboldkamp.

Tina Hausmann

Underviser i zumba, dansk, engelsk og kristendom
Jeg er certificeret zumbainstruktør og elsker at danse zumba på både skolen og i min fritid. Derudover går fritidslivet med at læse romaner og se alle FC Barcelonas kampe.

Jytte Hansen

Køkkenassistent
Jeg er glad for min hund, og har stor glæde ved at holde campingferie i Italien. Jeg elsker at holde fri i min have. Jeg er gift med Steen, og har to børn.

Roland Hausmann

Underviser i fodbold, fysik og matematik
Jeg elsker at spille fodbold med eleverne og nyder at tage til fodbold med drengene. Elsker at være på vandet og stå på vandski og fiske med sønnen. Jeg er gift med Tina.

Helle Rasmussen

Underviser i krea, geografi og matematik
Jeg er kreativ og befinder mig bedst når jeg laver noget kreativt. I fritiden synger jeg i et fantastisk gospelkor. Jeg er en rolig og tålmodig jyde og mor til 3.

Martin Bjørnskov

Markedsføringsansvarlig og underviser i dansk og mediefag
Jeg er uddannet multimediedesigner og elsker at tage billeder, producere video og rode med designs. Jeg er en nørd, med hang til alt der kan sættes i en stikkontakt.

Emanuele Marcotto

Underviser i engelsk, fransk og guitar
Jeg er født i Italien, hjemme taler vi fire forskelige sprog, jeg elsker at lave mad, spille basket og at dele min tro med andre. Jeg er gift med Stefanie og har to drenge.

Hvad siger eleverne?

På Kildevæld har jeg fået tid og mulighed for at fordybe mig og blive bedre til musik, samtidig med at jeg er blevet en del af et fantastisk fælleskab, hvor jeg har kunnet udvikle mig både socialt, i min tro og min faglighed. Det har indtil nu været det vigtigste og fedeste år i mit liv.

Joshua, Sønderborg

I mine 2 år på Kildevæld har jeg fået venner for livet! Jeg har udviklet mig meget når det kommer til fodbold, at tage ansvar og i mine relationer. Kildevæld er et sted med gode værdier og fokus på det gode fælleskab. Jeg blev mødt på mit eget faglige niveau.

Cecilia, Skovlunde

Jeg har lært så meget! På skolen har vi andagter og andre samlinger, som har styrket og opmuntret mig i min tro. Jeg har fået venner for livet, som jeg er taknemlig for. Lærerne er fantastiske! De er altid klar til at hjælpe én, både personligt og i skolen.

Tabita, Brande

Jeg har lært at samarbejdet på et fodboldhold er vigtigt! Som anfører på fodboldholdet har jeg opdaget, at jeg kan være en leder for andre; én der går foran. Det har været fedt at få gode venner på holdet og på skolen.

Kondwani, Vejen

Ønsker du at blive elev på Kildevæld?

Send os en uforpligtende ansøgning. Vi vil elske at høre fra dig.

Tøndervej 75, 6000 Kolding

+45 75 52 47 77