På Efterskolen Kildevæld tilbyder vi en bred palette af valgfag. Udvalget skifter ofte mellem årgangene og er også baseret på efterspørgsel.
Underviserne i alle valgfagene har stor passion for netop dette emne, og du kan forvente seriøs og interessant undervisning.
Du finder hele vores palette for skoleåret 2021/2022 nedenfor. Der er helt sikkert noget for dig!
MUSIK
Musik er en vigtig del af vores selvforståelse på Kildevæld. Som musiker eller sanger vil du opleve seriøse og dygtige undervisere som brænder for at understøtte din udvikling som sanger, musiker eller sangskriver. Musikken fylder meget i hverdagen til morgen- og aftensamlinger, diverse fester gennem året, nytårsshow og forårskoncert.
Musik på Kildevæld er muligheden for at spille sammen med andre, modtage soloundervisning, skrive egne sange og producere og indspille din egen musik. Vi giver dig chancen på scenen og mulighed for at vokse i det at optræde for andre.
BAND
At spille sammen med andre er en vigtig del af rejsen mod at blive en dygtigere og mere frimodig musiker. I valgfaget Band får du mulighed for at spille sammen med andre. Bandet spiller til en lang række af skolens arrangementer gennem året, f.eks. vores julefest, nytårsshow, forårskoncert, gallafest og flere små arrangementer ind imellem. Bandvalgfaget er et festligt valgfag for dig som elsker at spille musik. Der er tid til fordybelse og dygtiggørelse samtidig er en vigtig del af vores sammenspil at vi har det godt sammen. I Bandet er vi gode venner som nyder at spille sammen.
SOLOSANG
Her du vil blive tildelt undervisning alene med en sanglærer en gang om ugen, hvor du vil blive trænet i at bruge din stemme optimalt. Det giver også mulighed for at du kan øve til de sange som du skal synge til vores nytårsshow, forårskoncert eller andre arrangementer. I Solosang kan du også få mulighed for indspilning af din egen sang i samarbejde med vores produktionsvalgfag.
Klaver
Her vil du ud fra dit aktuelle niveau blive tildelt undervisning alene med en klaverlærer en gang om ugen. Hvor meget du udvikler dig vil selvfølge afhænge af hvor meget du selv øver dig, du vil have en række klaverer til rådighed, hvor du kan øve alt det du vil. Der kan tilbydes undervisning både i rytmisk og klassisk klaver. Så uanset om du går efter at blive koncertpianist eller gerne vil spille i band kan undervisningen være med til at gøre dig dygtigere.
GUITAR
Her vil du kunne vælge mellem guitar for begyndere eller øvede, undervisningen vil være en vekslen mellem eneundervisning og samspil på små hold, du kan både dygtiggøre dig i akustisk guitar og elguitar. Du kan bruge denne undervisning når du i løbet af året skal spille til skolens arrangementer. Hvis du har sologuitar er det en god ide også at vælge band, eller lovsangsvalgfag eller et af interressefagene da det vil give dig mulighed for sammenspil med andre.
Rap
En stor del af tidens musik indeholder inspiration fra rapmusikken, derfor har vi ansat en anerkendt rapper, til at undervise i rap, med mulighed for at skrive egne tekster, lære teknikken og indspille sine egne ting. Elo Kay underviser i rap på Kildevæld og det er vi rigtig glade for. Elo ser dit potentiale og er dygtig til at få det frem. Så hvis du vil være dygtigere til rap og vil have undervisning med en super passioneret underviser skal du vælge rap.
I rap-valgfaget vil du få mulighed for at skrive og indspille dine egne sange. I samarbejde med vores produktionsvalgfag.
Produktion
Produktionsvalgfaget er for dig som gerne vil lave musik med computeren som værktøj. Det foregår i vores studie og musiklokale. Måske har du skrevet sange, eller er i gang med det, som du vil have hjælp til at indspille og producere. I produktionsvalgfaget bruger vi også tid på at lave beats til rapvalgfaget. Vi laver remix eller hjælper vores solosangere med at producere deres sange. Vi kan også bruge lidt tid på at lave tracks til vores nytårsshow, forårskoncert eller nogle af skolens medieproduktioner.
Produktionsvalgfaget har på denne måde mange muligheder som du i høj grad er med til at forme efter egne evner og interesser. For en del elever ender produktionsvalgfaget med flere udgivelser på f.eks. Spotify.
SPORT
Badminton
En sjov sport for alle, uanset om du er god til det eller blot synes at det er en sjov måde at få dyrket noget motion på.
Dagens Motion
Efter dagens skolearbejde bliver du sendt ud på en løbe-, gå- eller cykeltur. Du skal lige mærke din fysiske krop at den kan klare de daglige sysler. Vi laver også fitness cirkeltræning, rundbold og andre sunde bevægelser, som vil hjælpe dig i din dagligdag efter efterskolelivet. Motto: Fællesskab, Frisk luft og Forskellighed – varighed 45 min (1 lektion)
Girly Style/Groovy
Dette hold er en blanding af stilarten girly style og grovy. GIRLY STYLE er den stilart der vil lægge vægt på den feminine side og en masse attitude! GROOVY vil også tage udgangspunkt i attitude, og lære at leve sig fuldstændig ind i musikken hvor at selve dansen nødvendigvis ikke er udfordringen men det at leve sig fuldstændig ind i hvert et beat!
Girly Style/Goovy er for alle.
Old School hiphop
Old school HipHop er en kendt og gammel stilart. Der vil være en masse bekendte hip hop trin, som bliver blandet med nye ideer. Hvis du elsker hip hop musik og gerne vil danse lidt mere råt, er dette noget for dig.
House er en festlig stilart, der kommer til at sætte gang i pulsen! Stilarten sætter stor fokus på benarbejde og en masse teknik, men på den sjove måde da det bliver til musik med tempo og vilde beats!
Old school HipHop er for let øvede.
Hip Hop commercial
HIP HOP COMMERCIAL, er en moderne stilart og tager udgangspunkt i mange forskellige dansestilarter, Klassen kommer til at handle om performance hvor der skal danses til en masse nyt og kendt musik!
Hip Hop Commercial er for let øvede.
Dance Performance
Holdet er til dig, som gerne vil give dig selv en udfordring og blive dygtigt til at udtrykke dig gennem video og lave fede shows, som skal vises frem for publikum.
Dance performance er for øvede.
afro vibes
– På holdet er der plads til alle, men fokus er på afrovibes, så kom og lær nogle fede afrikanske moves og ha’ det sjovt til noget afrobeat!
Afro vibes er for alle.
Styrke og Stabilitetstræning
Som sportsudøver er det vigtig at arbejde med styrke og stabilitet af særlige muskler omkring led og midten af kroppen, samt dybdegående smidighedstræning. Styrke og Stabilitetstræning er også for dig, der dyrker andre sportgrene eller ønsker intensiv træning af dele af kroppen.
Sundhed og BEVÆGELSE
I faget Sundhed og Bevægelse, vil du blive bekendt med samtlige tilgange til at optimere din krop inden for styrke og kondition. Faget vil blandt andet byde på analyse af samtlige styrkeøvelser, samt forskellige sider af styrketræningen og konditionsøvelser, som er holdt op med teori. Så hvis du er en rigtig sportnørd, er dette lige faget for dig.
PIGEfodbold
Pigefodbold er for dig som brænder for sporten eller som generelt er glad for boldspil. Her vil du blive udfordret i dine tekniske, taktiske og fysiske færdigheder. Der er et stort fokus på, at du udvikler dine kompetencer og derfor er rammerne sat til, at du modtager en veltilrettelagt træning, der gør dig til en bedre boldspiller. Fodbold er en holdsport, og du vil derfor være en del af et mindre fællesskab, hvor vi træner og tager ud til kampe sammen.
KREATIVT
KREA
En mulighed for de kreative hvor man kan male, tegne, sy og i det hele taget udtrykke sig kreativt sammen med andre. Rundt på skolen har vi en del kreative udtryk i form af flotte og farverige billeder, som elever selv har lavet.
Sy og design
Vil du gerne kunne sy dit eget tøj og kunne tilrette og sætte dit eget præg på noget gammelt tøj? Så skal du melde dig til Sy og design. Her vil du lære at betjene en symaskine, forstå et mønster og sy efter en vejledning. Det bliver sjovt og det udfordrer den kreative hjernehalvdel.
Creative space
Har du lyst til at være en del af et kreativt fællesskab, der sammen skaber fede projekter? Her kan du arbejde med de ideer, drømme og projekter du brænder for og samtidig få hjælp og vejledning til udførelsen. Du vil også blive en del af produktionen af materialer der viser livet på Kildevæld, som kan blive vist internt på skolen, så sociale medier eller hjemmesiden.
Vi arbejder hovedsageligt med foto og video, men vil også kunne arbejde med eksempelvis hjemmeside eller visuelt design.
Holdet er for dig der er drømmer om, eller allerede arbejder kreativt på din computer.