


FAMILIEGRUPPER
Familiegrupperne er et konkret udtryk for en af skolens overordnede værdier, nemlig tryghed, som er helt basal for os alle sammen for at komme til at lykkes og trives i en sammenhæng.
Fra den allerførste dag på skolen, er du tilknyttet en familiegruppe som består af 7-8 elever og en lærer. Det betyder, at du i første omgang har et mindre fællesskab, i det store fællesskab, hvilket gør det meget mere overskueligt at komme i gang med relationerne på skolen.
Familiegruppen vil være din “nærmeste familie” hele skoleåret igennem I starten vil du sidde sammen med familiegruppen til morgenmad og frokost. Du vil også komme på besøg hjemme hos din familiegruppelærer nogle gange i løbet af skoleåret.
Familiegrupperne er sammensat på tværs af klasser og er de samme hele skoleåret igennem.
Familiegruppelæreren er den primære kontakt til hjemmet.