fbpx

Store Bededag ferie

 

Fredag den 13. maj

Kære forældre

 

Solen skinner, der dystes på beachvolleybanen og foråret skaber ny energi.

Sidste uge 18 fløj afsted med skriftlige prøver i dansk stil og retskrivning samt matematik.

I weekenden har vi haft søskendedøgn, og det har været dejligt og sjovt at se små ”minier” af eleverne løbe rundt på skolen. Der var stor mexicanerfest, og der blev dystet i sandslotte.

I går fik vi endnu en lille Kildevæld-Baby. Stort TILLYKKE til lærer Laura, som fødte Elias.

Huset summer skønt af eksamensforberedelser og glade elever.

I denne uge vil jeg blot minde om Store Bededag – fredag den 13. maj.

Det betyder, at eleverne tager på forlænget weekend på torsdag den 12. maj fra kl. 14:35. Skolen lukker helt kl. 16:00. Eleverne skal være tilbage søndag 15. maj kl. 19:00 – 22:00.

 

En tanke eller bøn må I gerne sende til vores Emanuelle (Manu), som er meget syg med kræft og i dag overføres til hospice. Livet er sårbart og skrøbeligt – det er eksistentielle vilkår, at vi skal fødes og en dag skal videre. Vi lever og skaber kærlige relationer og mening i livet, og på samme tid ved vi, at vi kan miste det en dag. Giv dem du holder af en ekstra krammer i dag.

 

 

Med venlig hilsen

 

Kamilla Seerup

Forstander