fbpx

Velkommen til Nytårsbold på Kildevæld

Efterskolen Kildevæld inviterer lørdag den 15/01 2022 alle landets teenklubber til Nytårsbold i Kongreshallen.

Tag dine venner under armen og kom med til en lørdag fyldt med fællesskab, fodbold og ikke mindst Jesus.

Dagen sluttes af med en fantastisk lovsangsfest i Samværket, hvor vi sammen vil mærke Guds nærvær.

Dagen står i fællesskabets tegn, så spiller du ikke fodbold, kan du stadig skaffe din teenklub trofæer. Der vil blandt andet være præmier til bedste heppekor og største rising star.

Massere af fællesskab

Kom tættere på dine venner fra teenklubben og måske får du endda muligheden for at skabe nye? Kom og oplev et fællesskab af unge kristne fra hele landet.

En fantastisk afslutning

Vi slutter dagen af med en fantastisk oplevelse. Om aftenen mødes vi i Samværket, hvor vi vil holde en mega fed lovsangsfest med et ord fra Daniel Malan fra ÅbenKirke i Herning.

Slikbutikken er åben

Hele dagen vil der være mulighed for at handle i slikbutikken i hallen. Så husk endelig dine lommepenge. Vi sælger alt fra slush-ice til popcorn og diverse andre lækre sager!

Praktisk information

Efter lang tid hvor det ikke har været muligt at mødes, ønsker vi på Efterskolen Kildevæld at invitere alle teenledere og teenagere indenfor til en hyggelig dag i Kongreshallen. Udgangspunktet er fodboldturneringen, men vi håber alle har lyst til at deltage og være med som heppekor, eller bare som opbakning til holdet. Dagen igennem vil der være sjove indslag, konkurrencer og ikke mindst mulighed for at købe lækre sager i caféen.

Til aften spiser vi i fællesskab lækker mad på Efterskolen Kildevæld og går efterfølgende til Samværket, som vil danne ramme om en mega fed lovsangsaften. I løbet af aftenen vil vi få besøg af Daniel Malan, der er ungdomspræst i ÅbenKirke i Herning, som vil dele et ord med os. Aftenen slutter af med en lækker aftensnack.

Hele arrangementet er gratis og åben for alle landets teenklubber. Tal med din leder og sørg for at din teenklub bliver tilmeldt!

Har I langt til Kolding, er der mulighed for at overnatte på en luftmadras i et klasselokale på efterskolen. Kontakt Martin Bjørnskov på [email protected] hvis du ønsker at høre mere om denne mulighed.

Programmet for dagen:

11.00 Ankomst
12.00 Let frokost (Pølsehorn)
12.30 Turneringen starter
17.30 Finale
18.00 Aftensmad på Efterskolen Kildevæld
19.30 Lovsangsfest i Samværket
21.00 Aftensnack og goodbye

Tilmelding til dagen

Tilmeld din teenklub Nytårsbold lige her! Hvis du har nogle spørgsmål til dagen, er du velkommen til at skrive til Martin Bjørnskov på [email protected].

Skriv også gerne, hvis der er ændringer til en allerede indsendt tilmelding eller ønsker om overnatning.