KOLDING
SVØMME
KLUB
Kolding svømmeklub tilbyder seriøs og målrettet træning i en af Danmarks lækreste svømmehaller, slotsøbadet.
I Kolding svømmeklub arbejder vi målrettet efter at styrke dig som svømmer, både fysisk, teknisk og mentalt. Derudover dyrker vi et godt miljø, med fokus på fællesskab og anerkendelse.
Vil du udvikle dig som svømmer, samtidig med du nyder et efterskoleophold på Kildevæld?
Du vil få mulighed for at træne med en af vores to bedste hold, hvor vi træner op til 8 vandpas om ugen, med både morgen og aftentræning. Derudover har vi kompetente trænere, som bestræber sig på at dygtiggøre dig.
Klubtrænere
Jan Løth, Cheftræner, Diplomtræner
Anna Jóna Kjeld, Talentudvikler, Årgangstræner
Anna har over 10 års erfaring som træner, fra forskellige klubber i Danmark. Derudover har Anna en Årgangstræner uddannelse, og er ved siden af trænerjobbet i gang med at færdiggøre sin Kandidat i Konkurrence og Elitesport på Syddansk Universitet.
Jan har mange års erfaring som træner, både i Danmark og i Norge. Derudover har han en diplomtræneruddannelse, og bestræber sig efter konstant at opdatere sig med viden gennem forskellige efteruddannelser.
Udover træning hos Kolding Svømmeklub, er der gennem samarbejdet med Kolding Talent en række eksperter indenfor ernæring, sportspsykologi, fysisk træning og fysioterapi, som vil tage godt hånd om dig som atlet. Blandt andet vil du i løbet af året på Kildevæld, få vejledning om ernæring gennem workshops, få et forløb med en sportspsykolog, samt have mulighed for vejledning omkring fysisktræning og få skadesbehandling af vores fysiske træner/fysioterapeut. Alt dette samt træning med KSK er tilpasset din hverdag på Kildevæld.
Jannie Haugaard Johansen, ernæringsvejleder
Mia Duedal, Sportspsykologisk konsulent
Thomas Padkær, Fysisk træner og fysioterapeut.