fbpx

Kære kommende elev og forældre

 

Information om opstart på Efterskolen Kildevæld

Tak for din tilmelding til skoleåret 2022/23, vi glæder os til at lære DIG endnu bedre at kende.

Mottoet for næste skoleår er ”Fremelsk Fysisk Fællesskab”.

Efter flere år, hvor kommunikationen og fællesskabet på de sociale medier er blomstret, oplever vi et stigende behov for at fremelske fysisk fællesskab. Vi vil arbejde med et projekt der hedder ”Me&WE”, som er udviklet specielt til unge på efterskoler. Formålet med Me&We er at styrke unges sociale kompetencer, relationer og fællesskaber og give dem et værn mod mistrivsel. Vi glæder os til at have endnu større fokus på fysisk fællesskab.

SKOLESTART søndag den 14. august fra kl. 14:00 

I august vil I modtage brev om:

  • Skolekalender
  • Skoleskema
  • Klasselister
  • Værelsesplan
  • Agenda for 1. uge på Kildevæld.

Valgfag og interessefag

HUSK at gå på hjemmesiden og vælg valgfag og interessefag, hvis I ikke har været der😊

Facebookside

Vi opfordrer alle elever til at tilmelde sig vores facebookgruppe – Kildevæld 22/23

I gruppen kan I se det nye elevhold, skrive til hinanden, og følge opslag fra skolen. 

Send gerne en hilsen fra din sommerferie ind i gruppen.

https://www.facebook.com/groups/442078947924048

Skoleåret 22/23 byder på

En 8.klasse, en 9. klasser og to 10. klasser, samt Team Believe, som er et eksamensfrit år.

Team Believe er et 10.klasse/ 10+ tilbud, det er et eksamensfrit år, hvor interesser og evner får tid til at formes, udvikles og dannes. Elevere deltager i OSO og brobygning, men vil derudover få en hel anderledes 10.klasse med nye perspektiver på livet. Vi har to nye medarbejdere Josh Menning, som vil undervise i Alfa, teologi og kultur. Fagene hedder Devote, Reach, TeamWonder, Drive, Deep Dive. Oluf Christensen som vil undervise i Event. Hvordan bliver en ide til handling og ender med et stort event. Vi vil lave Tween- og Teenevents og skabe rum for læring, samt udfordre de unge med alt fra fx at kunne gå og stå foran med musik, tale, lave sportsevent, kirkeevnet eller lign. Vi vil rejse til USA, rundt i Danmark, til en konference i Europa og deltage i projekter med samarbejde med mission uden grænser. Få et år med perspektiv – Tag et år på Believe.

TeamWonder er for 10. klasseelever, som ønsker at give kærlighed, men også ønsker en mulighed for at udvikle egne karaktertræk og identitet, mens de udforsker en anden kultur og nation. TeamWonder fungerer som et helårs valgfag med ugentlig undervisning og forberedelse. Vores rejsemål kan karakteriseres som vild, barsk og stort. I uge 6 og 7 (2023) går turen mod Californien, Arizona, Utah, og Nevada i USA, og her taler vi ikke om en ferie i den amerikanske sydvest; tværtimod, TeamWonder vil gerne appellere til dem, som vil sætte sig selv på prøve, udforske hvad det betyder at have et tjenersind, og udvikle sig i deres personlige, faglige, og åndelige identitet. Tænk mindre “Party in the USA” (Miley Cyrus) og mere “Into the Wild”. På turen får man mulighed for at besøge amerikanske High Schools, arbejde med de hjemløse i Phoenix, engagere sig som frivillig hos “Feed My Starving Children”, tale om forbrugerkultur i Las Vegas, og se om man er modig nok til at prøve de store rollercoasters hos Six Flags Magic Mountain. Hvis du er klar på at klatre i bjerge i snevejr, sove i sovepose i Joshua Tree og køre Road trip ned ad Route 66, så kunne TeamWonder godt være noget for dig. Udover rejseteamets andre faglige og kulturelle forudsætninger, vil man også have mulighed for at præcisere og udvikle sin engelskkundskaber, da hele valgfaget vil blive afholdt på engelsk.

 

Skolepengebetaling

Kontoret har sendt skolepengeopgørelse til de fleste elever, men mangler I en oversigt, så send besked til [email protected] Vi vil så sende en pdf retur til jer😊

 

Opgave til dig som elev – KLIK HER!

  1. Hvad forventer du af dit efterskoleophold?
  2. Hvad kan vi forvente af dig?
  3. Har du i dag en relation til en kirke eller en tro?

Sendes inden 14. juli 2022

ØNSKER JER ALLE EN DEJLIG SOMMER

Med venlig hilsen.

Kamilla Seerup

Forstander