fbpx

Kære forældre

 

På denne kolde vinterdag har vi en god nyhed til jer.

Vi har nu fået tal på, hvor meget vi har mulighed for at give jer i nedslag i jeres skolepenge og har regnet os frem til, at vi kan lade rate 7 udgå for jer alle sammen. Hvis I er tilmeldt via BetalingsService kommer der ingen beløb i februar og heller ingen girokort. I forhold til efterfølgende rater vil vi lave beregningen efter, hvor lang tid nedlukningen fortsætter. Som jeg også tidligere har oplyst jer om, så kan man jo max. få kompenseret det beløb man betaler, hvilket betyder at i de tilfælde hvor f.eks. en kommune betaler jeres skolepengeandel, så vil I ikke mærke nogen forskel.

 

Skole på distancen

Vi ved at det er særdeles udfordrende for mange af eleverne at lave skole på den måde, som vi gør nu og vi forstår det til fulde. Vi prøver efter bedste evne at lave en meningsfuld undervisning og oplever at de fleste elever er på og følger med, men der er helt klart nogen, som har det vanskeligere end andre. Tak fordi I bakker op og støtter op omkring elevernes skolehverdag. Som en del af jer allerede har gjort, så er I altid velkommen til at kontakte os, hvis I oplever at det bliver for svært at opretholde motivationen derhjemme, så kan vi måske sammen finde nogle gode løsninger. For alle elever er det i hvert fald vigtigt, at de ikke går helt i stykker af at sidde derhjemme, så brug os vi har en fælles interesse i, at alle kommer bedst muligt igennem denne periode.

Hvad skal din datter/søn næste år

Selv om alting er anderledes i år end det normalt er, så er der jo stadig ting, som der skal tages stilling til f.eks. hvad din datter/søn skal næste skoleår. Ud over Covid19 så er vi her på skolen i den situation at Steen Hansen, som jo er skolens UU-vejleder, stadig er langtidssygemeldt og derfor ikke kan varetage sin studievejlederopgave. I stedet har Lone og Vivi påtaget sig opgaven, at få lavet dette arbejde i indeværende skoleår. Lige nu er der ingen panik, da vi håber at eleverne kommer tilbage i god tid, inden der skal laves tilmelding til uddannelse osv. Hvis I ønsker at din datter/søn skal have et år mere her på Kildevæld, så må I meget gerne give besked om dette og er selvfølgelig meget velkommen til at kontakte os, med spørgsmål om dette og elevernes fremtid i øvrigt.

 

Det var alt for nu, med ønsket om en rigtig god dag trods alt.

 

 

Poul Jørgensen

Forstander

Tøndervej 75

DK – 6000 Kolding

Telefon 75524777

Direkte 20110514

[email protected]